Stilling: Socialpædagog Oprettet: 23-01-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 133965
JobId: 144521
 
Arbejdssted: 4400 Kalundborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Socialpædagogisk ledsager søges til frisk fyr med cerebral parese

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel for en mand med cerebral parese? Er du uddannet socialpædagog og trives du med at arbejde 1:1 med en borger? Så er du måske vores nye kollega.  

Om opgaven 

Manden har cerebral parese og er kørestolsbruger. Han har brug for ledsagelse til aktiviteter, det kan fx være i biografen eller til den klub, han går i. Som ledsager hjælper du med at planlægge og gennemføre aktiviteterne, og undervejs hjælper du med mad, drikke og evt. personlig pleje.  

Om dig 

Du er uddannet socialpædagog og har måske erfaring med at arbejde på botilbud. Som menneske er du positiv og rummelig. Du arbejder selvstændigt og har det godt med at være ansvarlig for den gode relation. 

Arbejdstid

Der er tale om en stilling på 10 timer om måneden. 

Arbejdstiden aftales med borger, men den vil primært ligge om eftermiddagen/aftenen i hverdage eller i weekenden. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok