Stilling: Pædagog Oprettet: 24-01-2023
Job start: Tirsdag d. 24-01-2023 Annoncenr: 134033
JobId: 144525
 
Arbejdssted: 2400 København NV Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Frisk pædagog søges til oplevelser med udviklingshæmmet mand

Jobbeskrivelse

Pædagog søges til en mand på 38 år i weekenderne.

Vi søger dig som har lyst til at støtte og give gode oplevelser til borgeren. Har du erfaring med borgere der har udviklingshæmning er det en fordel.
Han er udviklingshæmmet og har diagnoserne microencephalus som gør at hans hjerne er underudviklet, samt. har han spastisk diplegi (lammelse i begge ben). Derfor anvender han skinner på begge ben og er delvis kørestolsbruger. Derfor er det vigtigt at du er robust og kan hjælpe ham med kørestolen. Han er fysisk mobil og kan gå omkring med rollator på kortere afstande.

Han har et begrænset verbalt sprog og kommunikerer primært via. lyde og tegn til tale. Det er ikke et krav at man skal kunne tegn til tale, da hans mor vil lære dig de primære tegn han har.
Borgeren er nem at aflæse, og han trives bedst i at du forbereder ham på det han skal. Han bryder sig ikke om høje lyde og uro, og vil reagere når han er udsat for dette.

Aktiviteter:
Hans generelle humør er fint og han vil gerne det hele. Han holder af at komme ud på ture og oplevelser, fx. gåture, tur i dyrehaven, biografen, café eller i ZOO. På ture vil han benytte kørestol og han har ledsagerkort og flextrafik.
Hvis vejret er dårligt, er det også muligt at være sammen i aktiviteter i hans hjem.
- Der er personlig pleje i opgaven.

Arbejdstid:
15 timer pr. måned, som fordeles på 3 timers vagter. Hver lørdag eller søndag indenfor tidsrummet 11-16 - Dette aftales med familien.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler. Begge på telefon 36 34 79 00. Tryk 5 og herefter 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok