Stilling: Hjælper Oprettet: 29-01-2023
Job start: Onsdag d. 01-03-2023 Annoncenr: 134160
 
Arbejdssted: 5230 Odense M Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælpere søges

Jobbeskrivelse

Handicaphjælpere søges


Jeg hedder Lasse Kromann, er 26 år og har CP, mest påvirket i min højre side. Jeg er gående, men benytter kørestol på studie, udendørs og over længere afstande. Jeg bor i rækkehus i Odense M.

Jeg søger 2-3 handicaphjælpere (fuldtid, deltid, afløsning) med ansættelse 1. marts 2023 eller snarest muligt derefter,

Jeg går på UCL i Odense på administrationsbacheloruddannelsen (6. semester).

Jeg har SPS-hjælp som dækker hjælpen på studiet og derudover har jeg en (nyoprettet) hjælperordning som dækker de øvrige timer på hverdage og weekender. Som regel ligger vagterne i tidsrummet 7 – 21/23 og vil vare ca. 12 timer. Det vil typisk foregå således, at man arbejder 2 dage i den ene uge og 3 dage den næste. Der vil desuden være tale om en weekendvagt om måneden. Arbejdstiderne er fleksible, og kan aftales i samarbejde med mig og de andre hjælpere i teamet, og der kan være tale om ansættelse på fuldtid eller deltid.

Jeg er på paraatletiklandsholdet, hvor jeg er aktiv i løbedisciplinen FrameRunning. En sport som jeg bruger det meste af min fritid på både på hverdage og i weekender.

Arbejdet består i:

Diverse studierelaterede opgaver:
- kørsel til og fra studie
- hjælp til noteskrivning og renskrivning af opgaver, så derfor vil det være en fordel hvis du har erfaring med dette.
- i perioden 1/ 2 - 31/7-23 skal jeg i praktik. Jeg regner med at skulle til København 1 gang ugentlig og ellers arbejde hjemmefra. Under praktikken skal du hjælpe mig med det skriftlige.

Hjælp til personlig pleje herunder bad og påklædning.

Diverse praktiske opgaver i hjemmet, f.eks. rengøring, tøjvask, indkøb og madlavning m.v.

Administrative opgaver, f.eks. besvarelse af mails m.v. efter diktat.

Ledsagelse til diverse arrangementer, familiebesøg m.m.

Jeg har ikke kørekort men har en kassevogn som jeg forventer, at du har mod på at køre.

I forbindelse med FrameRunning træner jeg på Odense Atletikstadion og på SDU og kommer desuden rundt i hele landet til træningssamlinger og stævner. Du skal hjælpe med praktiske opgaver i forbindelse med træningen og desuden hjælpe mig med styrketræning.

Forventninger til dig:

Du er min. 20 år og gerne med en gymnasial/HF-baggrund.

Du har kørekort, gerne med rutine i at køre bil/kassevogn.

Du er ansvarsbevidst og mødestabil, og at du er indstillet på at afløse i forbindelse med evt. sygdom og ferie, da det er vigtigt for mig, at min hverdag hænger sammen.

Du kan være fluen på væggen og selv se, når hjælp er påkrævet.

Aflønning:
Aflønning sker for studietimernes vedkommende gennem DUOS og øvrige timer gennem Odense Kommune.

Ansøgning:
Ansøgning samt CV sendes snarest muligt til lassekromann@live.dk. Samtaler vil blive afholdt løbende og har du ikke hørt noget inden 1/3-23 er stillingerne blevet besat til anden side.


Jeg ser frem til at høre fra dig.



Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok