Stilling: Pædagog Oprettet: 31-01-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 134199
JobId: 144798
 
Arbejdssted: 3000 Helsingør Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Erfaren hjælper eller pædagog søges til ung kvinde i Helsingør

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at tage kvinden med på ture, shopping og hygge? Så har vi brug for dig ca. 3 vagter pr. måned. 

Om jobbet

I Helsingør bor en kvinde på 21 år sammen med sin familie. Kvinden har et psykisk udviklingshandicap og er ikke-aldersvarende. Til dagligt går hun på aktivitetstilbud og i weekenden kan hun lide at være på tur eller lave hyggelige aktiviteter. Kvinden har det bedst i vante rammer sammen med mennesker hun kender og er tryg ved. 

Hun har nedsat kropskontrol, men har fuld mobilitet. Hun kan have svært ved at forstå informationer og signaler, hvor du støtter og guider hende i disse situationer. 

Din opgave vil være, at tage med kvinden ud af hjemmet på små ture - alt efter hvad I har lyst til. Det vil være en fordel hvis du har kørekort og bil, så I kan tage på lidt længere ture.

Når du bruger din bil i jobbet, refunderes du efter statens takster. 

Om dig

Du kommer med relevant erfaring eller med en pædagogfaglig baggrund. 

I jobbet skal du også støtte op om praktiske opgaver så som spisning, indkøb/shopping og andre hverdagsopgaver. 

Du er god til at støtte kvinden til at iværksætte og planlægge almindelige hverdagsopgaver. Hun har brug for, at du guider hende verbalt. 

Det er en fordel at du har kørekort og bil, som du er villig til at bruge i jobbet. 

Hvis du taler tyrkisk er det en fordel, men ikke et krav. 

Arbejdstid 

Du arbejder 15 timer om måneden. 

Vagterne vil ligge i weekenden og vil udgøre ca. 4-6 timer pr. vagt. 

Vagterne planlægger du løbende med familien. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 

 



 

 

 



 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok