Stilling: Hjælper Oprettet: 01-02-2023
Job start: Onsdag d. 01-02-2023 Annoncenr: 134244
JobId: 144857
 
Arbejdssted: 3600 Frederikssund Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Har du lyst til at gøre en stor forskel for en dreng med autisme?

Jobbeskrivelse

Vi søger dig der har lyst til at gøre en stor forskel for en dreng med autisme. 

Om Jobbet:
Drengen har behov for aflastning og at du motiveres af at lave gode og sjove aktiviteter sammen med ham. Drengen holder meget af især, Pokémon, men også tage i svømmehallen, ture i biografen, computerspil, og spille skak. Nogle gange vil du også hjælpe ham med at lave skoleopgaver. 

Om borgeren:

Drengen er en glad dreng med godt humør og humor, han er ikke alderssvarende og går til daglig i specialskole. Han kommer selv til og fra skole, men der kan være en opgave i at hente ham fra skole. Han har behov for struktur og forudsigelighed, han rummer fint at dagen bryder fra planen, så længe det bliver informeret og han bliver forberedt på det i god tid. Han er udfordret i forhold til mad og mæthed, og har derfor bestemte spisetider og måltider som han styrres af. Han er udfordret socialt og derfor vil det også være din opgave, at støtte ham i det offentlige og sociale rum. 
Derudover har han nedsat syn som forværres.  

Om dig:
Du må gerne kende til autisme, men det er ikke en forudsætning. Du er empatisk, rolig og forstående. Du har motivation for at arbejde med mennesker, og er god til at imødekomme borgerens interesser. Det er igennem det fælles tredje, at I finder den gode relation. Du må gerne se dig selv som en voksenven, da han har brug for at have dig at hygge sig med og se op til. 
Desuden er du mødestabil og afholder aftalerne du laver med drengen og familien. 

Arbejdstid:
20 timer om måneden
En hverdag om ugen kl. 16 - 19  (mandag, onsdag eller fredag) 
+ to weekends dage om md. på 4 timer. Familien er fleksibel på tider. 

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på telefon 36 34 79 00 #5 #1
https://duos.dk/faq/

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok