Jobbeskrivelse
Vi søger en frisk hjælper, der gerne vil tumle rundt med en sød og frisk 6-årig dreng fra Værløse, og evt. fortælle ham nogle spændende historier! Om jobbet I Værløse bor en dreng på 6 år sammen med hans mor. Drengen er en rigtigt pillefinger og han elsker at pille ved ting. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du som hjælper kan dele den samme fordybelse i at skille og samle ting fra hinanden, samt en interesse i den gode historie. Måske du interesserer dig for papirs rollespil og kan inddrage drengen i fantasiverdener. Eller at du elsker at samle legoklodser og kan fordybe dig i dette sammen med ham. Drengen har ikke kun interesse for de mere rolige aktiviteter, han elsker også at tumle rundt. Vi søger derfor en hjælper, der kan underholde på det høje energiniveau – boldspil eller pudekamp. Men også en hjælper, der kan fordybe sig med de mere rolige aktiviteter. Det han særligt har brug for fra dig af, er din fulde opmærksomhed, og hjælp til at blive guidet i de aktiviteter, som I laver sammen. Om det er leg i haven eller brætspil på middagsbordet, så behold din telefon i lommen. For ellers mister han interessen hurtigt. Han bliver ofte fyldt op, og har det svært i sociale sammenhænge. En del af din opgave er derfor at fornemme, hvornår han er fyldt op og hjælpe ham til at hjælpe sig selv, ved at regulere sine følelser. Om dig Du er ufaglært og har måske erfaring med at hjælpe børn med særlige behov. Du kan godt lig at være i en tæt 1:1 relation, og har det fint med at guide et andet menneske. Arbejdstid Jobbet består af 10 timer pr. måned, som aftales med moren, hvordan de fordeles. En typisk vagt vil starte fra kl. 14 af. Vi tilbyder Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse medio august. I ansøgningen må du meget gerne skrive, hvad der motiverer dig ift. stillingen her, og hvad du kan se dig selv bidrage med. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
|