Stilling: Pædagog Oprettet: 08-08-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 138218
JobId: 149956
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Kan du lide lange gåture i naturen/skoven, så læs med her!

Jobbeskrivelse

Vi leder efter en pædagog, der med god erfaring indenfor autisme, kan støtte en ung mand der er på vej ind i voksenlivet. Der er tale om en sød og meget reflekteret ung mand, som er videbegærlig og interesseret i politik, samfundsfag og historie. Han holder meget af at lave forskellige opgaver og går til dem med et meget positivt sind. Ydermere er han aktiv, så du skal nyde gå- og løbeture gerne i naturen. 

Den unge mand har brug for dig, der kan sikre struktur, styrke sociale relationer og netværk samt støtte til temperamentsforvaltning (især ved udtrætning). 

Relevante aktiviteter

Gode snakke, gå nogle gode ture, struktur på hverdagen, så der er noget at stå op til. Lave frokost sammen, motion og frisk luft samt indhold til hjernen. Evt. museer, biblioteket, brætspil

Om dig
Du er uddannet pædagog eller har som minimum en forankret erfaring med autisme og ADHD. Du har overskud på kontoen og kan være tydelig i din kommunikation. Eftersom der er tale om et ungt menneske, skal du ydermere være klar på gode samtaler om det at flytte hjemmefra, blive et selvstændigt menneske og alt det, der kommer med når man bor alene. 

Arbejdstid
20 timer om ugen. Som udgangspunkt i hverdagene, mandag – fredag i dagtimerne i ca. 4 timer. Variationer kan forekomme efter aftale med familien. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok