Stilling: Hjælper Oprettet: 24-08-2023
Job start: Onsdag d. 06-09-2023 Annoncenr: 138625
JobId: 150485
 
Arbejdssted: 5800 Nyborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Hjælper søges til at ledsage kvinde på 79 år i Nyborg

Jobbeskrivelse

Søger du lidt ekstra timer? Vil du hjælpe en kvinde med at komme til fysioterapeut 3 timer om ugen? Så er du måske den, vi søger.

Om opgaven

Stillingen er hos en kvinde på 79 år. Hun er som følge af en hjerneskade kørestolsbruger og har brug for hjælp til at komme rundt i kørestolen. Hun har ikke noget sprog. 

Opgaven er at følge kvinden til fysioterapeut. Det tager ca. 10 min. hver vej, og man skal skubbe den manuelle kørestol. Hjemmeplejen hjælper med at gøre kvinden klar til I skal afsted og tager imod hende, når hun kommer hjem igen. 

Om dig 

Du er god til at holde overblik og trives godt med at arbejde 1:1 med en borger. Som menneske er du tålmodig, og du tager gerne ansvaret for den gode relation. 

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen. Vagterne ligger som følger:

Onsdag kl. 9.15 – 12.15.

Opstart onsdag d. 6/9.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok