Jobbeskrivelse
En dreng på 6 år har behov for dig der kan hjælpe ham med at blive skærmet og der kan skabe forudsigelighed for ham. Opgaven vil være at hente drengen fra skole og tage ham hjem og lave en hyggelig eftermiddagsaktivitet. Drengen elsker at bruge tid på at spille spil og kort. I starten når du opbygger relationen til ham, skal du bygge bro og skabe en tillidsfuld relation, det kan f.eks. gøre gennem en god eftermiddagsaktivitet og set ud fra drengens dagsform. Han holder også af at koble af med sin IPad og få en eftermiddagsmad. Han har autisme, ADHD og er sensitiv. Han kan være kravafvisende, så derfor er det vigtigt du guider ham og skåner ham for, for mange krav. Om dig: Du er pædagog eller også er du ufaglært men med rigtig god erfaring med borgere der har autisme/ADHD/kravafvisende adfærd. Det er en fordel hvis du har kørekort og bil. Arbejdstid: 15 timer om måneden som aftales med familien, han har fri kl. 13:30 hvor du vil hente ham efter skole. Kan du se dig selv i jobbet? Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på telefon 36 34 79 00 tryk 5 og 1
Vi er mennesker, der hjælper mennesker DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
|