Stilling: Pædagog Oprettet: 28-12-2023
Job start: Torsdag d. 28-12-2023 Annoncenr: 141548
JobId: 154300
 
Arbejdssted: 3650 Ølstykke Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til to drenge på 8 år i Ølstykke

Jobbeskrivelse

Vi søger en engageret og kreativ pædagog eller erfaren medarbejder, til at skabe meningsfulde og sjove oplevelser for to drenge med ADHD.
Drengende har brug for guidning ift. igangsættelse af aktiviteter og løsning, såfremt de havner i konflikt. Begge drenge går meget op i fodbold og spiller 3 gange om ugen. 


Lidt om drengene
DRENG A: Er meget høflig, sjov og social. Han har masser af energi, og for at slappe af ser han gerne YouTube på fjernsynet, typisk med fodbold. Han er kærlig, fantasifuld og altid klar til leg. Han flyver gennem dagen og udtrykker, at alt går meget stærkt. Ved negative oplevelser eller konflikter kommer han hurtigt videre uden behov for dybe samtaler om følelser. Han tilgiver hurtigt, tror på det bedste i folk, og er god til at udtrykke følelser. Han er også dygtig til at opsnappe og huske sange og elsker musik, dog ikke børnemusik. Familien rejser ofte, og han elsker eventyr. 

DRENG B: En sød og kærlig dreng, der er følsom og dyb. Han excellerer inden for matematik og er meget kreativ. Han har erfaring med cheerleading og har god humor, især falden-på-halen-humor og pruttehumor. Han kan blive hurtigt sur og svarer groft tilbage, men i konfliktsituationer mister han ofte kontrol og trækker sig væk. Han har brug for tid til at være alene og kommer tilbage, når han er klar. Det er vigtigt at respektere hans behov for træk. Han har svært ved at tabe og kan fordybe sig i aktiviteter som brætspil og puslespil. Hans interesser inkluderer rolig sansestimulering med makeuppensler, afslapning med iPad og musik samt interesse for fodbold.

Om dig

Du er uddannet pædagog eller har anden relevant erfaring med børn og ADHD. Det er vigtigt at du kan møde begge drenge, der hvor de hver især er. 

 Arbejdstider

8 timer om måneden delt over to weekender på 4 timer fra kl. 15:00-16:00

Præcise dage og tider aftales mellem dig og familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på telefon, rekruttering: 36344990.  Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok