Stilling: Hjælper Oprettet: 23-01-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 143043
JobId: 156007
 
Arbejdssted: 3650 Ølstykke Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Sød og omsorgsfuld hjælper søges til 15-årig pige i Ølstykke

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at arbejde med mennesker? Er du omsorgsfuld, og vil du gøre en stor forskel for en pige og hendes familie? Så læs med her.

Om opgaven

Stillingen er hos en sød og glad pige på 15 år, der bor med sin familie i Ølstykke. Hun har cerebral parese og har ikke et verbalt sprog, men hun kommunikerer via tegn til tale. Hendes fysiske og psykiske funktionsniveau er ikke alderssvarende, og hun har brug for hjælp og guidning til både det personlige og det praktiske. 

Opgaven ligger om eftermiddagen / aftenen på hverdage, hvor pigen skal have hjælp med aftensmad, personlig pleje og bad. Hun er kørestolsbruger og forflyttes med lift. Derudover er der lange vagter i weekenderne, hvor man kan følge pigen ud på tur fx på cafe eller ud og kigge i butikker. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med mennesker, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.  Du kan også være uddannet SSH eller SSA. 

Du behøver ikke have erfaring med at arbejde med personlig pleje og hjælpemidler, da du bliver oplært til opgaven. 

Som menneske er du positiv og omsorgsfuld. Du har lyst til at lære pigen godt at kende, og du kan se dig selv i jobbet i en længere periode, så hun ikke oplever for mange skift i sin hverdag. 
 

Arbejdstid

Stillingen er på  ca. 8 - 18 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i følgende tidsrum:

Onsdag og fredag kl.: 15.30 – 19.30

Weekender: 

Lige uger

Lørdag eller søndag kl.: 09.00 – 19.00

Ulige uger 

Lørdag kl.: 09.00 – 19.00

Du behøver ikke kunne arbejde alle dagene, så byd gerne ind, med det du kan.

Pigen er en uge hos sin mor og en uge hos sin far. Forældrene bor tæt på hinanden, og der er offentlig transport i nærheden. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok