Stilling: Hjælper Oprettet: 23-02-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 143659
JobId: 156796
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Hjælper søges til at støtte ung mand, der gerne vil ud til aktiviteter

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at arbejde med børn eller unge med særlige behov?  Er du god til at planlægge, og vil du hjælpe en ung mand med at komme ud til sociale aktiviteter? Så læs med her!

Om opgaven

Stillingen er hos en stille og rolig ung mand, der har autisme. Han vil meget gerne ud til fodboldkampe, på cafe og i biograf, men han har brug for støtte til at planlægge og tage ud til aktiviteterne.

Opgaven er at hjælpe med at planlægge aktiviteter og sammen med drengen finde strategier til at overskue de sociale situationer i aktiviteterne. Når man er afsted sammen med drengen, guider og støtter man ham, så han får nogle gode oplevelser.   

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med børn eller unge med særlige behov, og du må meget gerne have kendskab til autisme. Du er god til at skabe struktur og trives godt med at arbejde 1:1 med en borger. 

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet:

Kl.: 15.00 – 18.00

Den konkrete dag aftales med borger

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok