Stilling: Hjælper Oprettet: 27-02-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 143737
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Hjælper til ung fyr på 22 år på Amager

Jobbeskrivelse



Jeg er en positiv, direkte og glad fyr med en god humor – langt over grænsen, vil nogle nok mene. Jeg har en BPA-ordning. Jeg har muskelsvind og er derfor kørestolsbruger men er ellers som unge er flest – hvor musik, gode stunder og YouTube fylder en del.  Med musikken herhjemme, vil du nok bemærke at der ikke er et facit, der kan f.eks. både sættes dødsmetal og Povl Dissing på, dog ikke samtidig. Jeg nyder at få ny viden og især kulturen, om det er kunst, sprog eller musik.
Jeg er kognitivt velfungerende og har fuldt sprog. 

Arbejdstider og vagter: 

Jeg tilbyder enten 24-timers vagter (fuldtid eller deltid) eller 12-timers vagter (deltid). Du vil blive en del af et team på 4-5 personer og jeg har en forventning om, at I hjælper hinanden med at dække vagter ved sygdom og ferier. Arbejdsopgaver: Jeg har brug for din hjælp til alt fysisk som; personlig pleje, forflytninger via loft- eller gulvlift, hjælp til at spise og drikke, samt ledsagelse til alle aktiviteter som jeg deltager i. Jeg bor stadig hjemme og du skal derfor også i et vist omfang udføre praktiske opgaver i hjemmet. 

Om dig: 

• En god portion humor

• Du skal kunne tåle kat

• Et slidt kørekort og gerne erfaring med kassebil, da jeg har en handicapbil. 

• Din alder er ikke afgørende, men du må gerne være over 24 år 

• Du er en stabil, åben person med god energi, og en fornuftig portion humor. 

• Du skal være i stand til at trække dig tilbage og underholde dig selv, da jeg også har brug for blot at være mig selv, mens du er på vagt. 

• Sundhedsfaglig baggrund er meget velkommen

Da jeg har en BPA-ordning, er jeg din arbejdsleder. 
Du vil blive ansat efter FOA’s overenskomst og DUOS varetager dine løn- og ansættelsesforhold. Jeg afholder samtaler løbende, og har du ikke hørt fra mig indenfor 3-4 uger er stillingen besat til anden side. 

Opstart efter aftale. Jeg glæder mig til at modtage en kortfattet ansøgning.


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok