Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 06-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 144866
JobId: 157097
 
Arbejdssted: 2605 Brøndby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Respiratorisk handicaphjælper søges til mand i Brøndby

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje? Vil du arbejde som respiratorisk hjælper, og trives du godt med 12 timers vagter? Så er dette job måske noget for dig!

Om opgaven

Vi søger en medarbejder til en 54-årig mand i Brøndby. Han er tracheostomeret og bruger respirator, som følge af sclerose. Han sidder i kørestol, har nedsat syn og har et sparsomt verbalt sprog. Han er rigtig glad for at se TV særligt danske film, og så er han stor Brøndby fan. 

Opgaven er at overvåge den respiratoriske behandling. Personlig pleje er også en del af jobbet og udføres i samarbejde med hjemmeplejen, der er ansvarlige herfor. Du skal også give manden sondeernæring og medicin.

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som menneske er du tålmodig og lyttende og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger.  

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 72 timer om måneden fordelt på 6 vagter. Arbejdstiden kan ligge både hverdage, weekender og på helligdagen i følgende tidsrum:

Dagvagter kl.: 08.00 - 20:15

Vågne nattevagter: 20.00 – 08.00

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok