Stilling: Social- og sundhedsassistent Oprettet: 07-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 145884
JobId: 158132
 
Arbejdssted: 2500 Valby Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Sundhedsfaglig AKUT-medarbejder til det specialiserede socialområde

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel og sikre trivsel for mennesker med behov for støtte? Er du uddannet social- og sundhedsassistent og trives du i mødet med mange forskellige mennesker, hvor to dage aldrig er ens? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Der er tale om en stilling på det specialiserede socialområde (DSS). Området er i kraftig vækst og vi får flere og flere borgere, der kræver sundhedsfaglige kompetencer. Med denne stilling tager vi hul på etableringen af et akutberedskab på DSS og du vil, med de erfaringer du gør dig i stillingen, få stor indflydelse på udviklingen af akutberedskabet på området.

I tæt samarbejde med driftsleder på vores hovedkontor, har du den udkørende rolle og varetager akutte opgaver og dækker, når der er sygdom på de faste hold hos vores borgere. Du løfter mange forskellige opgaver hos borgerne – alt fra komplekse sundhedsfaglige opgaver til personlig pleje og ledsagelse. Du vil opleve at komme ud til borgere med forskellige diagnoser bl.a. epilepsi, ADHD, autisme og multihandicappede. Når der ikke er akutte vagter, der skal dækkes, vil du have oplæringsvagter ved borgere, hvor der er høj kompleksitet i opgaverne og hvor man skal være oplært for at kunne varetage opgaverne.

Det er en forudsætning for varetagelsen af jobbet, at du har gyldigt kørekort og bil til rådighed.

Om dig

Udover din sundhedsfaglige baggrund som social- og sundhedsassistent, har du stort kendskab til det specialiserede socialområde samt erfaring med personlig pleje, medicinadministration, dokumentation og sondeernæring. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med ADHD og autisme, men det er ikke et krav i stillingen.

Som menneske er du god til at danne relationer, mødestabil og du trives i en travl og omskiftelig hverdag. Du arbejder selvstændigt og bevarer overblik og ro i akutte situationer.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en ambitiøs og engageret arbejdsplads. Ansættelse sker i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Stillingen er på fuldtid, og du arbejder ud fra din hjemadresse. Din arbejdstid er på hverdage fra kl. 7-19 eller kl. 19-7 og hver 3. weekend i samme tidsrum. Du er ikke tilknyttet en bestemt borger, men varetager akutte opgaver hos forskellige borgere på hele Sjælland indenfor din arbejdstid.

Vil du være vores nye kollega?

Så søg jobbet via linket nedenfor. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, så kontakt fagkoordinator Maria Andersen på tlf. 2542 9624 eller maa@duos.dk

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok