Stilling: Hjælper Oprettet: 18-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147100
JobId: 159424
 
Arbejdssted: 2610 Rødovre Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til 12 årig dreng i Rødovre

Jobbeskrivelse

Er du omsorgsfuld og vil du gøre en forskel for en dreng og hans familie? Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje? Så er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en sød dreng på 12 år, der bor sammen med sine forældre og søskende i Rødovre. Drengen har udviklingshæmning, er kørestolsbruger og har sonde. Han har ikke et verbalt sprog, men kommunikerer med lyde. Han er meget glad for naturen, musik og komme ud på ture. 

Opgaven er at hjælpe drengen med al personlig pleje, herunder bleskift og små praktiske opgaver. Man skal også give drengen sonde-ernæring, her vil oplæring finde sted af familien. Derudover laver man hyggelige aktiviteter sammen med drengen, det kan fx være at gå tur, synge for ham og lege med legetøj. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. Du må meget gerne have erfaring med at arbejde med børn, eller med at arbejde 1:1 med en borger. 

Som menneske er du omsorgsfuld og rolig, og du er god til at skabe trygge rammer.  

Arbejdstid

Stillingen er på 50 timer om måneden. Arbejdstiden ligger i følgende tidsrum:

En fast hverdag om ugen kl. 15.00 – 21.00

Weekender i tidsrummet mellem kl. 06.00 – 23.00. 

De konkrete dage og tider aftales med familien. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok