Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 20-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147160
JobId: 159505
 
Arbejdssted: 3200 Helsinge Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Respiratorisk handicaphjælper søges til mand i Helsinge

Jobbeskrivelse

Vil du være respiratorisk hjælper, og har du erfaring med plejeopgaver? Er du omsorgsfuld, og vil du hjælpe en mand i Helsinge med at få en god hverdag? Så er dette jobbet for dig.

Om opgaven

Vi søger en handicaphjælper til en 62-årig mand i Helsinge snarest muligt. Manden er lammet og sidder i el-kørestol. Han har sprog og kan selv guide dig i forbindelse med f.eks. personlig pleje. Han har et aktivt liv, som du vil tage del i, f.eks. når han skal til træning, på indkøb eller på familiebesøg. 

Han er en mand, som i høj grad værdsætter både venlighed og renlighed, og det er væsentlig at dette også er vigtigt for dig. 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte overvågning af hans respirator, personlig pleje, lettere praktiske opgaver i hjemmet samt ledsagelse ud ad huset. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.

Arbejdstid

Stillingen er på 48-60 timer om måneden. Arbejdstiden ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum: 

Dagvagter kl.: 08.00 – 20.00

Vågne nattevagter kl.: 20.00 – 08.00

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok