Stilling: Ledsager Oprettet: 22-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147175
JobId: 159528
 
Arbejdssted: 2740 Skovlunde Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til borger i Skovlunde

Jobbeskrivelse

Ekstra ledsager søges til ung mand på 23 år i Skovlunde

Han har autisme og er svagsynet, så man skal guide ift. niveauforskelle og trafik. På nogle punkter er han kognitivt i start-skolealder, andre nogenlunde alderssvarende. Har en sygdom, der gør, at han skal have en bestemt diæt. Hans mor vil fortælle nærmere.

Han synes, det er rigtig hyggeligt at komme ud med ledsager og snakke. Han er en meget glad ung mand, og han elsker at snakke om højden på andre mennesker, og går meget op i kendte menneskers fødselsdage.

Han vil gerne ledsages på gåture i nærområdet og måske en tur på pizzeria undervejs. Han kan lide gode lange gåture. Engang imellem kan det også være ture til f.eks. Zoo - det er først på sigt, når der er skabt en tryg relation.

Første møde vil kun være med moren, efterfølgende møder du borger. 

Ledsagelsen vil primært være i weekender i dagtimerne, hver anden/tredje weekend. I aftaler nærmere i fællesskab. Derudover må du også gerne engang i mellem kunne hente borger på hans dagtilbud, i hverdagene ved 14-15 tiden og gå en tur eller lave en anden lille hyggelig aktivitet.

I kan komme omkring med offentlig transport.

Der søges en frisk og stabil ledsager, der er god til at komme til tiden.


Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 152 kr. 
Lørdag: Ca. 162 kr.
Søndag: Ca. 173 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledsageteamet på 36347900 (tryk 2 og 2) og ellers kan du søge stillingen via vores hjemmeside. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok