Stilling: Pædagog Oprettet: 02-04-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147379
JobId: 159821
 
Arbejdssted: 2680 Solrød Strand Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Har du lyst til at lave fysiske aktiviteter med en dreng? se her!

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at lave fysiske aktiviteter og gøre en væsentlig forskel for en sød og snaksaglig dreng? Så se mere her. 

Vi søger en pædagog der har mulighed for at støtte en dreng i weekenderne. Drengen bor i Solrød og har infantil autisme. Drengen har det bedst med strukturerede rammer og en forudsigelig hverdag. Derfor er det vigtigt at du hjælper ham med at etablere pauser, da han vil blive træt. Han har svært ved at etablere nye relationer, men vil meget gerne dele hans interesser og følelser. Han er meget interesseret i teknologi og spil og holder af at spille spil f.eks. PS4.  

Om opgaven
Du har lyst til at motivere gennem fysiske lege. F.eks. vil han gerne lege fangeleg, spille bold og på legepladser, i hans nærområde. Han vil også gerne i svømmehal eller cykle en tur. Når I er indendørs, vil han gerne læse, tegne eller spille spil. 

Om dig. 
Du er uddannet pædagog eller har relevant erfaring med borgere der har autisme og kognitive udfordringer. Du er god til relations arbejdet, og ikke mindst til at skabe tydelig struktur og rammer, for at støtte hans sociale og følelsesmæssige udvikling.  

Arbejdstid
10 timer om måneden fordelt henover weekenderne, så du arbejder 2,5 time enten lørdag eller søndag. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok