Stilling: Pædagog Oprettet: 03-04-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147405
JobId: 159849
 
Arbejdssted: 4700 Næstved Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Er du god til at skabe en stærk og tryg relation?

Jobbeskrivelse

 Er du uddannet pædagog, eller har du solid erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Så er du måske den, vi søger.  

Om opgaven

Stillingen er hos en dreng på 6 år. Drengen har cerebral parese, multihandicap og er ikke alderssvarende i sin udvikling. Han har ikke noget verbalt sprog, men kommunikerer med kropssprog. Han sidder i specialstol og bruger klapvogn under transport. Han er en sensitiv dreng, der har brug for omsorg og nærvær. Han elsker at være i haven og lege på trampolin og komme på ture i sin klapvogn. 

Opgaven er at hygge med drengen og hjælpe med at komme med idéer til at aktivere ham med lege, der kan hjælpe til hans udvikling. Udover aktiviteter skal man hjælpe drengen med alle praktiske gøremål herunder påklædning, mad og drikke. Han spiser alm. mad der skæres i mindre bidder og drikker af sugerør. Pleje er også en del af jobbet, da han bruger ble. Drengen har brug for 1:1 kontakt, og kan ikke være alene uden opsyn.

Om dig 

Du er uddannet pædagog eller har solid erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.  Du har erfaring med at skabe gode og trygge relationer, og kan herigennem skabe en god kontakt til drengen på hans præmisser. 

Det er en fordel, hvis du har kørekort, så I kan køre på tur i familiens handicapbil. Det er dog ikke et krav. 

Arbejdstider

Stillingen er på 15 timer om måneden.

Arbejdstiden er hver anden weekend. 

Til at starte med, vil der være lidt færre timer, da familien har brug for, at man starter stille op og skaber en tryg relation til drengen. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler Christensen på rekrutteringstelefonen: 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok