Stilling: Ledsager Oprettet: 03-04-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147414
JobId: 159870
 
Arbejdssted: 3000 Helsingør Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du køre i tog og tage på gode oplevelse med en sød ung mand?

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til ung mand på 28 år, i Helsingør

Borger er en sød, frisk og kærlig ung mand. Han har ikke så meget verbalt sprog, og benytter en smule tegn-til-tale. Har enkelte ord. Man skal have en legende tilgang til borger. Borger har epilepsi, men har ikke haft anfald de seneste 10 år. Han går selv, men er lidt usikker og snubler, især på ujævnt terræn og hvis man fx er i et tog der bremser op, så der skal han lige have en arm. 
Borger kan godt være lidt stædig, og her er det især den legende tilgang der hjælper. 

Borger er glad for toge. Både at køre med dem og kigge på dem. Han er også glad for at komme ud og sejle. Det kan også være ture, hvor man kører ud og får noget at spise og drikke. Rolige film i biografen og ellers bare hyggelige ture og oplevelser.

Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. 
Borger vil gerne ud hver anden weekend, lørdag eller søndag. Han er fleksibel med tidspunkt.
Turene vil være fra 2-8 timer af gangen. Der kan være flere vagter i ferieperioder.

I kommer rundt med offentlig transport.

Der søges en frisk ledsager, der kan gå legende til opgaven. 

Da borger har epilepsi, bedes du gennemgå vores epilepsi-kurser. Det er tre korte e-learningsmoduler, som kan gennemføres via din hjælperprofil. Det er en forudsætning for denne stilling, at du gennemgår epilepsikurset. Gå til kurset: Mit DUOS 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 150 kr. 
Lørdag: Ca. 160 kr. 
Søndag: Ca. 170 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledsager teamet på 36347900 (tryk 2 og 2) og ellers kan du søge stillingen via vores hjemmeside.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok