Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 05-04-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147450
JobId: 159927
 
Arbejdssted: 2600 Glostrup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Respiratorisk handicaphjælper søges til borger i Glostrup

Jobbeskrivelse

Vil du gøre en forskel for en mand på 62 år, og trives du godt med at arbejde i 24-timers vagter?  Så er denne stilling måske noget for dig!

Om opgaven

Vi søger en respiratorisk handicaphjælper til en mand med humor og ordenssans. Manden fortæller følgende om sig selv og jobbet som hjælper for ham:  

Jeg er en frisk mand på 62 år, der bor i et handicapvenligt hus i Glostrup. Jeg er lam i hele kroppen og bruger pacer. Jeg har behov for hjælp til personlig pleje, overvågning af pacer, samt huslige og praktiske opgaver. 

Jeg søger en hjælper, der kan være med til at gøre min hverdag indholdsrig, samtidig med at du forstår at give plads til min selvstændighed.

Jeg forventer, at du er meget selvkørende indenfor de rammer jeg sætter og ikke hele tiden har brug for at blive sat i gang. 

Du har en professionel tilgang til det at være hjælper og forstår at fremtræde neutralt i din adfærd - ligesom du sætter en ære i at overholde vores aftaler.

Jeg kan til gengæld love dig en arbejdsplads, hvor der er dejligt og sjovt at være, og hvor ansættelsesforholdet bygger på åbenhed og tillid til hinanden. Du vil blive en del af mit super hjælperteam, der dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.

Jeg søger en hjælper, der er fleksibel, har empati for andre mennesker og gerne er sports interesseret.

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som menneske er du positiv, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.

Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Arbejdstid

Stillingen er på 72 timer om måneden. Vagterne er af 24 timers varighed og ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum:

KL. 07.00 – 07.00

Der er mulighed for at hvile - IKKE sove i løbet af de 24 timer.

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok