Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 12-04-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147593
JobId: 160173
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Respiratorisk handicaphjælper søges 12 timer om ugen i Hillerød

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at hjælpe andre? Trives du godt med at arbejde i lange vagter, og vil du hjælpe en mand med at skabe en god og aktiv hverdag? Så er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en 41-årig mand, der bor i Hillerød. Han har muskelsvind, sidder i kørestol og bruger respirator, og han har brug for dig til at skabe rammen om en god og aktiv hverdag. Han arbejder deltid som bygningsingeniør og har et aktivt socialt liv. Fritiden bruger manden på venner, familie, brætspil og tv. 

Opgaven er at overvåge den respiratoriske behandling. Derudover har han brug for hjælp til spisning, personlig pleje, af- og påklædning samt forflytning og praktisk hjælp.

Der gives et tillæg på 10 kr. pr. time udover den almindelige overenskomstmæssige løn. Den gennemsnitlige timeløn er 185 kr. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. 

Som menneske er du er en empatisk, positiv og stabil person, så du kan være en god støtte for manden. 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Arbejdstid

Stillingen er på gennemsnitligt 1 vagt om ugen á 12 timer. 

Arbejdstiden ligger i følgende tidsrum:

Dagvagt: 07.30 – 23.00

Vågen nattevagt: 23.00 – 08.15

Da du er en del af et team, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok