Stilling: Hjælper Oprettet: 06-05-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 148019
 
Arbejdssted: 8543 Hornslet Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper til fast stilling i Hornslet hurtigst muligt

Jobbeskrivelse

Arbejdstid:
Fast dagvagt samt 2 nattevagter hver 6. uge. Dagvagterne er på 11 timer fra kl. 08:00 - 19:00, og nattevagterne, der er vågne, er på 10,25 timer fra kl. 21:45 - 08:00. I alt 30 timer pr. uge.
Lønnen følger overenskomsten for handicaphjælpere i Syddjurs kommune.

Uddannelse og arbejdsindhold:
Du får to følgevagter (en dag, en nat) til at blive oplært i personlig pleje, faste rutiner, hjælp til træning og lift. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har hjælpererfaring eller en uddannelse inden for sundhedssektoren.
Om natten skal min bi-pap respirationshjælp overvåges af en vågen nattevagt (derfor får man grundløn plus tillæg for disse vagter).
Ledsagelse til træning, indkøb og udflugter er en del af den daglige arbejdsrutine. Derfor er det også en nødvendighed at have kørekort og mod på at køre min handicapbil.


Om mig selv:
Jeg er en ung mand på 81 år. Jeg er lammet fra halsen og ned, men jeg kan bruge min venstre arm, så jeg selv kan styre min kørestol, og spise med gaffel. Jeg kan tale - med lidt besvær - og mine kognitive funktioner er intakte. Jeg er tidligere IT-konsulent og musiker.

Jeg forventer, at du:

  • Har egen bil, da vi ikke bor nær offentlig transport.
  • Er loyal og fleksibel (villig til ekstra vagter ved sygdom og ferie, da vi er et lille team, der dækker hinandens ferie- og sygefravær).
  • Har forståelse for, at din arbejdsplads er i et privat hjem.

 

Send din ansøgning på e-mail til min hustru, Lene Westenholz på  l.westenholz@mail.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok