Stilling: Pædagog Oprettet: 22-05-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 148320
JobId: 161229
 
Arbejdssted: 3660 Stenløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Bliv en støtte for en pige og hendes familie ved særlige lejligheder

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at arbejde med børn med funktionsnedsættelser? Og vil du være med til at skabe særlige øjeblikke for en pige og hendes familie? Så læs her: 

Om opgaven

Vi søger en pædagog til at yde støtte og aflastning for en sød og stille pige på 4 år. Pigen har en medfødt genfejl, hun har intet sprog og kan ikke gå. Derudover har hun epilepsi. 
Din primære opgave vil være at tage dig af pigen under særlige lejligheder som fødselsdage og andre familiearrangementer. Dette inkluderer at lege med hende, synge, høre musik, gå ture i klapvogn samt at sikre hendes basale behov som at skifte ble og personlig pleje. 

De forskellige aktiviteter og arrangementer vil også foregå uden for familiens hjem.

Om dig

Vi søger en pædagog, der er erfaren i at arbejde med børn med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. Du er omsorgsfuld, nærværende og fysisk i stand til at løfte, da dette er en del af dagligdagen med pigen. 

Da pigen har epilepsi, vil du skulle tage et online epilepsikursus gennem DUOS.

Arbejdstider 
Du vil være ansat til at arbejde 8 timer om måneden. 

Timener vil primært blive placeret i weekenderne, hvor du vil deltage i særlige lejligheder som fødselsdage og andre familiearrangementer. Arbejdstiderne er planlagt i samråd med familien, så du altid ved i god tid, hvornår din indsats er nødvendig. Din fleksibilitet er vigtig, da tiderne kan variere afhængigt af familiens behov.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok