Stilling: Hjælper Oprettet: 02-09-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 152380
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Søger sejl interesseret hjælper til 4 faste 12 timers dagvagter/md

Jobbeskrivelse

Hej mulige hjælper,

Mit navn er Anders Lehmann. Jeg søger en praktisk anlagt handicaphjælper med lyst til at blive klog på min respirator (Trilogy1), passe på mit helbred, skrue på min sejlbåd og tage en sejltur på Øresund i ny og næ.

Jeg kan tilbyde 4 faste 12 timers dagvagter pr./md - måske du kan være interesseret i et job som respiratorhjælper hos mig?

Du overtager stillingen efter fælles aftale – gerne inden længe, men når det passer med din kalender

- Vagterne
Stillingens vagter er fordelt således:

Lige uger: mandag + fredag – alle dage fra kl. 08-20

Dækning af vagter ved sygdom og ferie vil også være en stor hjælp for mig

- Opstart
Du får 6 lønnede oplæringsvagter fra kl. 08.00-20.00 sammen med en øvet hjælper. Oplæringen må gerne foregå i september. Hjælpererfaring er ingen forudsætning - men altid et plus.

Stillingen hos mig kræver desuden, at du efter oplæringen og inden overtagelse af stillingen kommer på respiratorkursus - lønnet 1 dags kursus. Jeg vil også bede dig om en fuldmagt, til at indhente din straffeattest. På sigt skal du også på 1. hjælp/brandkursus – det aftaler vi senere.

- Hjælperprofil
Kvinde/mand, ikke-ryger med kørekort, bosiddende i Storkøbenhavn. Du har et godt helbred, er opmærksom, praktisk anlagt, har mod på at udføre personlig pleje, kan svinge en støvsuger, bage en gang boller, sætte en skrue i og ikke bleg for at køre kassebil. Lyst til tur hygge og træffe min kæreste må du også gerne være frisk på.

Kan du også lide at sejle, hjælpe med bådklargøring og har du måske duelighedsbevis, er det en fordel. Jeg har nemlig en sejlbåd vi skal håndtere og vedligeholde sammen. Det lyder måske vanskeligt, men fungerer fint. Kig evt. gerne ind på Facebook siden "Wavester" eller hjemmesiden Wavester.dk og se hvad jeg kører og laver.

- Lidt om stillingen
Stillingen har tidligere været besat af bla. en freelance journalist, en arkitekt, en kunstner og en musiker, som alle har suppleret deres øvrige indtægt.

På en del vagter - særligt efterår/vinter - har du god tid til at beskæftige dig selv med f.eks. lektier, hobbyer o.lign. Forår og sommer foretrækker jeg at være ude, og når det er muligt, tager vi ud at sejle i min sejlbåd – håber du ikke så let bliver søsyg?

En planlagt ansættelse under 1 år er ikke interessant for mig - så tænk rigtig godt over dine planer og om et hjælper job er noget for dig.

- Lidt om mig
Jeg er 55 år, lammet fra halsen og nedefter efter en ulykke i 1999. Jeg sidder i elektrisk kørestol og bruger respirator/pacer. Min hjælperordning kører i 24 timer fordelt på 12 timers vagter og cirka 10 gode hjælpere. Jeg/du har hjemmeplejeassistance hver morgen til bad og øvrig personlig pleje.

Min lejlighed ligger i stuen, har hjælperværelse, loftlift og en dejlig stor terrasse. Jeg bor på Engvej mellem Øresundsvej og Italiensvej bagved Amager strandpark.

Interesser: Sejle i min sejlbåd. Ombygge sejlbåd til handicapsejlads (gerne med din hjælp). Konstruere hjælpemidler til handicappede. Trille ture langs stranden og slikke sol i havnen. Tage min kasse bil og besøge venner/familie.

Lyder dette som noget for dig, vil jeg blive glad for at modtage en mail eller et ring – anders.lehmann@mail.tele.dk. / Mobil: +4524631577

De bedste hilsner

Anders Lehman


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok