Stilling: Ledsager Oprettet: 23-01-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 157492
JobId: 172649
 
Arbejdssted: 4733 Tappernøje Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Vil du med rar ung mand ud at svømme? Se her!

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til 18-årig mand i Tappernøje.

Borger har en psykisk funktionsnedsættelse. Han har høreapparat og en sproglig udfordring, men oftest er han til at forstå. Han har en fysisk svag balance, så han kan snuble, hvis han er ukoncentreret. Derfor vil han gerne være tæt op ad ledsageren, især når han er på ukendt grund. Han bor på et botilbud, som hjælper med at planlægge ledsageturene.

Han vil gerne ledsages til svømning. Det er sammen med andre fra bostedet. Han har brug for lidt hjælp med tøjet, samt verbal guidning i omklædningsrummet, men klarer selv den personlige hygiejne. Ledsager skal med i vandet, grundet borgers dårlige balance.

Det drejer sig om ledsagelse hver onsdag i ulige uger fra kl. 16.30 til 19:00, samt hver onsdag i lige uger fra 17:00 til 20:00.

I kommer rundt med offentlig transport og ellers med en eldreven sofacykel, som stilles til rådighed af bostedet. 

Der søges en rolig ledsager.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 160 kr. 
Lørdag: Ca. 171 kr.
Søndag: Ca. 181 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 


Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok