Stilling: Pædagog Oprettet: 17-02-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 158046
JobId: 173190
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Støt en ung mand i Gentofte – relationsstærk medarbejder søges

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med borgere med særlige behov? Er du god til at skabe tryghed og struktur i hverdagen? Så kan du blive en vigtig støtte for en ung mand i Gentofte.

Om opgaven

Den unge mand er 32 år og bor i egen lejlighed og er selvstændig på mange områder. Han navigerer ubesværet i det offentlige rum og tager selv til dagtilbud og på udflugter. Han har en skarp hukommelse og husker detaljer efter blot  at have set det en enkelt gang. Han er imødekommende og glad, men kan have udfordringer med at aflæse sociale situationer og har derfor brug for tydelig kommunikation og forberedelse.

Den unge mand har en hjerneskade, atypisk autisme, ADHD, samt sproglige og motoriske udfordringer. Han har en fast ugeplan, som hjælper ham med at opretholde struktur i dagligdagen, da uforudsigelighed kan være stressende for ham. Hans interesser er mange – lige fra biler, motorløb og musik til bøger, computere, PlayStation og sociale medier. Derudover holder han sig fysisk aktiv med løb og svømning flere gange om ugen.

Dine opgaver bliver at:

  • Skabe en tryg og stabil relation til ham
  • Støtte ham i at lave mad, handle ind og udføre praktiske opgaver om eftermiddagen
  • Fornemme hans behov for selskab eller alenetid
  • Støtte ham i personlig pleje, fx barbering
  • Deltage i spil, opgaver, samtaler om hans interesser og tage på ture

Når han har behov for alenetid, vil der være et værelse, hvor du kan trække dig tilbage.

Om dig

Vi søger dig, der enten er uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. 
Du er derudover:

  • Dygtig til at skabe relationer og understøtte en tryg hverdag
  • Robust, støttende og god til at aflæse behov
  • Erfaren med low arousal og reguleringsstrategier
  • Struktureret og tydelig i din kommunikation

Arbejdstid
Du har en fast arbejdsuge på 24 timer, fordelt på:

  • Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14.00 - 22.00

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok