Jobbeskrivelse
Vil du gøre en forskel for en nysgerrig og reflekteret dreng?
Vi søger dig, der med nærvær og ro kan støtte en højt begavet og sensitiv 10-årig dreng i Farum. Du bliver en vigtig voksen i drengens liv, når du hver anden søndag giver plads til, at hans far kan fokusere på hans søskende – mens du laver aktiviteter, der bringer glæde for drengen. Om opgaven Drengen er 10 år og beskrives som social, sød og tænksom. Han har Aspergers syndrom og en systematisk tilgang til sin hverdag. For ham skaber faste rutiner, tydelig kommunikation og forudsigelighed tryghed og trivsel. Han elsker spil – både digitale og analoge. Favoritterne tæller Skak, Stratego, Matador og Myretuen, og han spiller helst med klare regler og faste rammer. Når spillet er forståeligt, kan han nu også håndtere, at han ikke vinder hver gang. Derudover nyder han gåture og at være i naturen. Du skaber et trygt og stimulerende rum med udgangspunkt i hans interesser – hvad enten det er at spille spil, være kreativ eller opdage nye aktiviteter sammen. Om dig Vi leder efter dig, der: - Har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.
- Er tydelig, tålmodig og struktureret i din tilgang.
- Kan skabe tryghed og understøtte drengens trivsel.
- Har lyst til at engagere dig i drengens interesser
Arbejdstid Stillingen er på 6 timer om måneden. Du arbejder 3 timer hver anden søndag – i dagtimerne. Den præcise placering af arbejdstiden aftales med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|