Stilling: Ledsager Oprettet: 12-03-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 158611
JobId: 173732
 
Arbejdssted: 4700 Næstved Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Har du lyst til samtale og rolige gåture? Så se her!

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til borger på 94 år, med et synshandicap. 

Borger har et synshandicap, der er meget begrænset syn hun har tilbage. Der har fornyeligt været en stor tilbagegang i hendes syn. Borger er helt blind på det ene øje, og har omkring 10% på det andet. 

Du skal derfor være borgers øjne når I færdes ude i trafikken, og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Borger benytter rollator, hun har meget dårlig balance, men går fint med rollatoren i et roligt tempo. Borger er frisk kognitiv, men hendes hukommelse kan godt drille, hun kan med guidning og stikord godt komme frem til at huske ting. 

Borger er ret selvstændig, og klarer sig fint i hverdagen, med lidt hjælp fra hjemmeplejen. Borger er glad for at snakke om gamle dage, og hvad der rør sig nu og her. Men hun er ikke til at diskutere politik mm. 

Borger vil meget gerne ud og gå en lille tur på de omkring liggende ude arealer, og så måske sidde og få en god snak over en kop kaffe.
Borger har en skærm som hjælper hende til at læse ugeblade mm. det kan måske komme på tale at ledsager læser højt fra ugebladet. 

Der ligger et shopping center tæt på, hvor hun gerne vil ledsages til. Her kan man ose lidt og måske sætte sig på en cafe og få en kop kaffe. Det kan også være ture i Rema 1000 og lige handle lidt dagligvarer. 

Borger har 15 timer om måneden, som aftales i fællesskab.
Borger er optaget mandage og fredage. 
Derfor vil de andre dage være mest relevante. Hverdage vil være mest relevante. Hun får ofte besøg af hendes sønner i weekenden. 

Som ledsager er du obs. på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer. 
 

Du skal være en moden og stabil ledsager. 

Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk

Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 
9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 

Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 160 kr. 
Lørdag: Ca. 170 kr. 
Søndag: Ca. 180 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet du bor. 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Ledsageteamet på tlf. 3634 8128 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok