Stilling: Hjælper Oprettet: 04-04-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 159228
JobId: 174321
 
Arbejdssted: 8800 Viborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Kan du godt lide at skabe orden omkring dig?

Jobbeskrivelse

… Og har du erfaring med at gøre rent? Så læs med her!

Om opgaven

Stillingen er hos en familie, der har brug for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet 2 timer hver anden uge. Vi søger dig, som er god til at strukturere, har overblik og kan holde fokus på opgaverne. 

Opgaverne består bl.a. af:

  • Oprydning i hjemmet 
  • Rengøring i hjemmet, herunder støvsugning, vaske gulv mm.
  • Ordne vasketøj
  • Skifte sengetøj

Familien er i en sårbar situation og har brug for din støtte til at skabe et mere overskueligt hjem.

Om dig

Du har erfaring med at gøre rent, og du er god til at skabe struktur og systemer samt trives med praktiske opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at støtte familier i sårbare situationer. Som person er du tålmodig og formår at skabe overblik og holde fokus på opgaven.

Arbejdstid

Stillingen er på 4 timer om måneden. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt 2 timer hver anden torsdag om formiddagen. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok