Jobbeskrivelse
Ledsager søges til borger på 67 år, med et synshandicap.
Borger har et synshandicap, 6-7% tilbage på det ene øje, og du skal derfor være borgers øjne, når I færdes ude i trafikken, og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Borger skal evt. have en støttende arm og bruger en markeringsstok. Hun kan have brug for hjælp med at bestille billet til toget. Borger er tidligere lærer og har forskellige interesser såsom strikning, kor og har gået til gymnastik tidligere.
Borger ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Hun ønsker ledsagelse til gåture, lettere indkøb, shoppe tøj, finde knapper til strik, shoppe garn, hvor du gerne må guide i farverne, da hun har svært ved at se farvenuancerne. Ledsages til togture og besøge familie, ture til Herning. I ny og næ vil hun evt. også ledsages til kulturelle ting og fx gå i biografen eller teatret.
Borger har 15 timer om måneden, som aftales i fællesskab. Hun er fleksibel ift. ugedage og ledsagelsen kan derfor være på forskellige dage, undtagen mandag og tirsdag. Tidspunkt for ledsagelsen afhænger af, hvad I skal og kan variere. Ledsagelsens hyppighed kan variere, men hun tænker det ca. vil være 1 gang om ugen, måske 2. Ledsagelsens varighed vil være ca. 1-2 timer pr. tur. Ca. 1 gang om måneden vil det være en længere tur på et par timer, når hun vil til Herning.
Borger har almindelig personbil, som kan anvendes på ledsagerture. Kørekort er derfor et krav. Bilen er med automatgear.
Aftaler laves med borger selv.
Som ledsager er du obs. på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer. Du skal være en moden og stabil ledsager.
Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk
Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 160 kr.
Lørdag: Ca. 171 kr.
Søndag: Ca. 181 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|