Jobbeskrivelse
Og har du erfaring med børn med autisme og ADHD? Og kan du skabe en tryg og forudsigelig ramme for en nysgerrig dreng? Om opgaven Vi søger en pædagog til at støtte en 7-årig dreng med autisme og ADHD, der elsker at være ude i naturen og bygge med LEGO. Drengen er glad og nysgerrig og trives med forudsigelighed og struktur. Din opgave vil være at aktivere ham gennem leg og udendørs aktiviteter, samtidig med at du hjælper ham med at navigere i situationer, hvor han kan blive vred eller frustreret. Det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt, da drengen kan blive meget ivrig og have brug for hjælp til at finde ro og fokus i situationer, hvor han bliver overvældet. Om dig Vi leder efter en pædagog, der har erfaring med autisme og ADHD. Du skal være aktiv, tålmodig og glad for at konstruere med LEGO samt nyde at være ude i naturen. Det er vigtigt, at du kan skabe en tryg og forudsigelig ramme for drengen og kan håndtere situationer, hvor han reagerer verbalt. Din evne til at bevare roen er afgørende for at kunne støtte ham bedst muligt, når han har brug for hjælp til at regulere sine følelser. Arbejdstid Du vil arbejde 6 timer om måneden, primært i weekenderne. Der kan dog være behov for fleksibilitet til at arbejde på hverdage, hvis familien har brug for det, eksempelvis i forbindelse med søskendes aktiviteter. Dette aftales i god tid, så du kan planlægge din tid bedst muligt. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|