Stilling: Ledsager Oprettet: 24-04-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 159616
JobId: 174686
 
Arbejdssted: 3600 Frederikssund Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges: Vil du med ud at sejle, fest og restaurant? Se her!

Jobbeskrivelse

Ekstra ledsager søges til rar 67 årig mand i Frederikssund.

Borger har en psykisk - og fysisk funktionsnedsættelse, som gør, at han sidder i kørestol, som du skal skubbe. Borger er god til at kommunikere verbalt og kan fortælle dig, hvad han ønsker og ikke ønsker.

Han vil gerne ud på tur i lokalområdet, fx for at spise frokost eller aftensmad på hans favorit restaurant, som er tæt på hans bolig. En tur i biografen kunne også være på tale. I sommermåneder elsker han at sejle fra Helsingør til Helsingborg (frem og tilbage i flere omgange) og spise om bord. En sjælden gang ønsker han at komme en tur til KBH i S-tog eller med Flextrafik. Til sidst vil han gerne invitere sin ledsager med til fester på hans arbejde eller i hans botilbud.

Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse, som deles med en anden ledsager.

Ledsagelsen må gerne være mandag eller i weekender. Han er på arbejde tirsdag til fredag, men kan godt holde en fridag, hvis det passer bedst med en ledsagertur der, i ny og næ.

Aftalerne koordineres med hans kontaktperson på botilbuddet.

Borger har Flextrafik Handicap, hvis I skulle finde på at tage en længere tur.

Du skal være en moden ledsager, der har lyst til nogle hyggelige ture og være social med borger.


Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 

Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 

Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 



Timeløn: 

Hverdage: Ca. 162 kr. 

Lørdag: Ca. 172 kr. 

Søndag: Ca. 183 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 





Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok