Stilling: Hjælper Oprettet: 24-04-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 159629
JobId: 174699
 
Arbejdssted: 2720 Vanløse Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælpere søges i Vanløse

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at støtte en glad 12 årig pige i hendes hverdag? 

Vi søger handicaphjælpere til et team hos en 12 årig pige med Cerebral Parese. 

Hun er nonverbal men forstår meget af det sagte og kommunikere med ja, nej, fagter og talemaskine. Pigen har ikke selvstændig sidde, gå eller stå funktion og er meget glad for at få hjælp til bevægelse.

Hun elsker fis og ballade, sol på næsen og vind i håret. 

Som hjælper for pigen skal du både have lyst til at lege, træne, grine og hygge. Du skal også kunne hjælpe med personlig pleje som at skifte en ble og hjælpe med et bad, med praktisk hjælp så som af/påklædning, og måltider. 

I nattevagter hjælper du pigen med lejring og sikrer at hun har det godt natten igennem  - ved f.eks. at vende hende regelmæssigt og træde til når hun kalder. Om morgenen hjælper du hende op, med morgenmåltid, personlig pleje og at komme i tøjet. På hverdagene hjælper du hende også godt afsted med handicapbefordring til skole.

Om dig 

Det væsentligste er at du er omsorgsfuld og har gå på mod.  

Du behøver ikke have erfaring idet du vil få grundig oplæring i opgaverne. 

Det er vigtigt for familien at du er god til at tage initiativ og spørger når du er i tvivl.

Her udover er det ønsket at du kan se dig selv i stillingen i minimum et år. 

Arbejdstid

Vi søger to hjælpere til teamet. Vagter og arbejdstider er som følger: 

Stilling 1. En fast vagt om ugen i hverdagen kl. 16-20. Derudover hver anden weekend - en weekend er ca. 11 timer. 

Stilling 2. Her ansættes du til 2 vågne nattevagter om ugen. Mødetiden er kl. 22-07.30. Her udover andre dage som morgenhjælper kl. 06.00 - 07.45.  

Skriv gerne i din ansøgning hvilken af stillinger du er interesseret i. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok