Stilling: Pædagog Oprettet: 05-05-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 159814
JobId: 174873
 
Arbejdssted: 8250 Egå Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Er du tillidsskabende og klar på eventyr i naturen med en skøn dreng?

Jobbeskrivelse

Er du pædagog med specialpædagogisk erfaring og elsker du at være ude i naturen? Kan du skabe trygge rammer og håndtere kravafvisende adfærd med ro og tydelighed?

Om opgaven

Vi søger en engageret pædagog til en 4-årig dreng i Egå, som er nysgerrig, fantasifuld og glad for at være udenfor. Han holder særligt af at tage på opdagelse i skoven og på stranden, bygge huler, fiske og lave bål. Indendørs nyder han at bygge LEGO, lave huler af tæpper og tage små pauser med film eller iPad.

Din opgave bliver at skabe en tydelig, struktureret og forudsigelig hverdag for drengen. Du støtter ham i aktiviteter, der matcher hans interesser og behov, og sikrer, at han får nødvendige pauser med fx lydbøger, højtlæsning eller rolige aktiviteter i naturen. Drengen har brug for din støtte til at håndtere skift og overgange, og du skal kunne bevare roen og overblikket i situationer, hvor han reagerer med modstand eller frustration. Der kan forekomme lettere personlig pleje, fx hjælp til påklædning eller ved uheld.

Om dig

Du er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring og har en tillidsskabende og rolig tilgang til arbejdet. Du er god til at bevare overblikket i pressede situationer og kan håndtere kravafvisende adfærd med empati og tydelighed. Du har masser af energi, elsker at være ude i naturen og kan se dig selv i aktiviteter som cykelture, strandbesøg og leg i skoven. Du er tydelig i din kommunikation og kan arbejde struktureret med piktogrammer og visuelle hjælpemidler.

Du skal være komfortabel med kat i hjemmet.

Arbejdstid 

Stillingen er på 20 timer ugentligt med arbejdstid mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 11.00 - 16.00.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok