Stilling: Pædagog Oprettet: 05-05-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 159829
JobId: 174888
 
Arbejdssted: 5700 Svendborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Er du rolig, tålmodig og god til struktur og støttende samtaler?

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at støtte voksne mennesker i at skabe struktur og bryde negative tankemønstre? Kan du være insisterende på en omsorgsfuld måde, når livet bliver svært?

Om opgaven 

Vi søger en medarbejder til at støtte en 50-årig mand med depression i Svendborg, som ønsker at skabe en positiv forandring i sit liv. Han holder af at spille golf, fiske og være fysisk aktiv. Han oplever perioder med store humørsvingninger, hvor hans energiniveau og funktionsniveau varierer meget. I svære perioder kan han isolere sig, blive stresset og have svært ved at opretholde en struktureret hverdag.

Din opgave bliver at støtte ham med at skabe struktur i hverdagen, herunder at få overblik over aftaler, praktiske gøremål og digital post. Du skal også have støttende samtaler med ham, hvor I sammen arbejder på at bryde negative tankemønstre og undgå katastrofetanker. På sigt ønsker han også støtte til egenomsorg og praktiske opgaver i hjemmet samt hjælp til at besøge sociale tilbud i lokalområdet.

Om dig

Du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med voksne mennesker, der har behov for støtte til struktur og samtaler. Du er rolig af natur, tålmodig og insisterende på en omsorgsfuld måde. Du formår at være nysgerrig og ikke-fordømmende i din tilgang, og du kan holde fast i opgaverne, også når det bliver svært. Du skal kunne tilpasse din støtte efter hans skiftende behov og dagsform.

Han ryger under emhætten engang i mellem, men det er IKKE et hjem med tung cigaretrøg. 

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer ugentligt, fordelt på mandag, tirsdag og fredag formiddag. Timerne aftales nærmere, dog minimum 2 timer pr. gang.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok