Stilling: Rengøring Oprettet: 19-05-2025
Job start: Ultimo Maj Annoncenr: 161032
JobId: 176077
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Medarbejder søges til rengøring i et hjem i Værløse

Jobbeskrivelse

Er du grundig og glad for struktur? Hjælp en familie med at holde hjemmet rent og indbydende!

Om opgaven
Vi søger en ansvarsbevidst og effektiv medarbejder til rengøring i et rækkehus på ca. 100 kvm. Opgaverne omfatter støvsugning, gulvvask, rengøring af køkkenskabe og køleskab, samt badeværelse, entre og trappe.

Hjemmet deles med en venlig golden retriever, så du skal være tryg ved hunde.

Om dig
Du er praktisk anlagt, arbejder systematisk og har lyst til at skabe rene rammer for en familie i hverdagen. Erfaring med rengøring er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er din grundighed og pålidelighed.

Arbejdstid
3 timer om ugen, fordelt på hverdage inden kl. 17.00. Timernes præcise placering aftales nærmere med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok