Jobbeskrivelse
Vil du bruge din ro og tydelighed i samværet med en dreng, der elsker spil, madlavning og udendørsliv? Og har du kendskab til ADHD og ved, hvordan man skaber struktur? Om opgaven Vi søger en medarbejder, der vil tilbringe tid med en kreativ 7-årig dreng, der har ADHD, og som elsker spil som Matador, skak, Mastermind og Partners. Han nyder også at lave mad – og spise det – og har stor glæde af at være udenfor. Drengen har brug for tydelige rammer og struktur. Når han bliver udfordret, hjælper det ham, at du er den der bevarer roen og overblikket – og fx kan tage ham med ud i naturen. Familien anvender piktogrammer og enkle visuelle planer for at skabe forudsigelighed i hverdagen. Du skal være nærværende og skabe trygge rammer, hvor han kan finde ro og nyde aktiviteter, han holder af.
Vi søger dig, der: - Har kendskab til ADHD – enten fra praksis eller relevant uddannelse. Er du uddannet pædagog, kan du blive aflønnet herefter.
- Er rolig, tydelig og god til at skabe struktur.
- Er god til at aflæse signaler og behov.
Arbejdstid Du arbejder 10 timer om ugen fordelt på: - Tirsdag kl. 13.00–16.00
- Onsdag kl. 13.00–16.00
- Lørdag eller søndag kl. 13.00–17.00 (aftales med familien)
Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|