Jobbeskrivelse
Han er vild med fodbold og svømning – og har brug for dig som en tryg og aktiv støtte. Læs mere her! Om opgaven Vi søger dig til en weekendopgave med en 9-årig dreng der bor i Søborg. Drengen er vild med sport og fysisk aktivitet. Han er introvert af natur, men blomstrer op i fællesskaber, hvor han kan være aktiv – især med fodbold og i svømmehallen. I begyndelsen kommer I primært til at lave aktiviteter som fodbold, ture til biblioteket og andre meningsfulde aktiviteter. Når relationen er opbygget, og drengen er tryg, vil opgaven også bestå i at følge ham til og fra svømning. Drengen er hypermobil, hvilket betyder, at han ikke kan løbe hurtigt. Han kan endnu ikke svømme, men han elsker at være i vandet – her føler han sig fri og oplever en særlig glæde ved at udfordre sig selv og mærke, at han bliver stærkere og hurtigere med tiden. Du bliver en tryg og aktiv ledsager, der bidrager til gode oplevelser og stabilitet i weekenden. Om dig Vi søger dig, der: - Er aktiv og initiativrig
- Er tålmodig og nærværende i samværet med børn
- Meget gerne har bil, men det er ikke et krav
Er du uddannet pædagog, kan du blive aflønnet herefter. Arbejdstid Stillingen er på 5 timer om ugen. Du arbejder enten lørdag eller søndag, typisk fra kl. 11.00/12.00 til kl. 16.00/17.00, afhængigt af dagens program. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|