Jobbeskrivelse
Ledsager søges til kvinde på 28 år Borger pt. bor i Vedbæk, men fra midt august flytter til Bagsværd.
Borger har autisme og derfor svært ved at orientere sig i tid og rum, og kan være usikker på, hvordan hun skal forholde sig. Hun har godt af forudsigelighed, f.eks.. hvor mange butikker man ca. skal i på en shoppetur. Hun har et veludviklet sprog og er vant til at familien "leger" med sproget. Hun har en god portion humor og har let til latter. Hun skal have hjælp til orientere sig i trafikken og støtte ved brug af offentlig transport. Hun har brug for støtte til betaling og holde styr på tiden.
Hun ønsker bl.a. ledsagelse til: - Biografture, ture i teater, ture i Zoo, tur i Tivoli (koncerter og forlystelser) - Gå til trampolinspring, klatrepark, skater-bane - Besøge veninder el. familie (F.eks. besøge storebror som bor på Østerbro) - Indkøb af div. ting hun har brug for i hverdagen - Gåture i hendes nærområde + i Dyrehaven - Biblioteksbesøg, da hun er en læsehest - Komme til frisør
Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. Til start vil det være ca. hver anden uge, med start/slut i Vedbæk. Der vil muligvis ikke være så mange timer i juli, grundet ferie.
Da borger flytter til Bagsværd midt august, vil ledsagelsen herefter være med start/slut i Bagsværd. Da borger skal finde ud af hvad hendes nye rutine kommer til at være, vil I i fællesskab, finde ud af hvordan ledsagelsen nu skal planlægges. Turene i starten, vil bruges til at lære hinanden at kende.
Aftaler laves i samarbejde med borger, med hjælp fra enten forældre eller bostedet.
Man kommer rundt med offentlig transport og borgers forældre stiller også bil til rådighed, hvis ledsager har kørekort.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 164 kr. Lørdag: Ca. 174 kr. Søndag: Ca. 186 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|