Stilling: Hjælper Oprettet: 30-05-2025
Job start: Tirsdag d. 05-08-2025 Annoncenr: 161193
JobId: 176229
 
Arbejdssted: 2840 Holte Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Bliv vikar for kreativ og snakkesaglig pige i Holte

Jobbeskrivelse

Vil du bruge 3 uger i august på at gøre en forskel for et barn med autisme – og måske fortsætte som vikar i efteråret? Så læs med her.

Om opgaven

Vi søger en vikar i tre uger i august til at støtte en 6-årig pige med autisme. Hun er en glad og sprudlende pige, som elsker at lave kreative aktiviteter, læse bøger og små finurlige projekter.

Din rolle er at hente pigen fra skole (tæt på Holte Station), følge hende hjem – til fods eller på cykel – og tilbringe eftermiddagen sammen med hende. Hun trives med faste rutiner og har brug for støtte i overgange, fx fra skole til hjemmetid eller fra én aktivitet til en anden.

Afhængigt af hendes dagsform kan I tage på legepladsen, læse bøger, være kreative eller tage en tur til vandet. Det vigtigste er, at du er opmærksom på hendes tempo og og dagsform og bidrager til en rolig og forudsigelig eftermiddag.

Der er mulighed for fast tilknytning som vikar efter perioden.

Vi søger dig, der:

  • Er rolig, tålmodig og kan skabe tryghed
  • Har erfaring med børn – gerne fra specialområdet, men det er ikke et krav
  • Er opmærksom på struktur og tydelighed i samspillet
  • Ikke har husdyr, da familien ikke tåler dyrehår
  • Ikke ryger

Arbejdstid

Du arbejder 6 timer om ugen i uge 32, 33 og 34:

  • Tirsdag og torsdag kl. 13.00–16.00 eller 14.00–17.00

Efter sommerferien vil du blive tilknyttet som fast vikar og dække ved sygdom og ferie.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok