Stilling: Hjælper Oprettet: 06-06-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 161310
JobId: 176339
 
Arbejdssted: 3660 Stenløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Kan du skabe ro og retning for en dreng fuld af idéer og energi?

Jobbeskrivelse

Vi søger dig, der har erfaring med børn og en særlig evne til at skabe trygge, tydelige rammer. Du bliver den voksne, som møder en nysgerrig 7-årig dreng med nærvær og struktur – og som tør følge med, når fantasien tager fart.

Om opgaven

Drengen bor med sin familie i Stenløse og har ADHD og autisme. Han er intelligent, kærlig og har et stort og smittende engagement i sine interesser. Du kan se frem til en hverdag fyldt med Titanic og historiske skibe, Sebastian Klein-videoer, viden om dyr og samtaler om alt fra konstruktioner til svømmeture.

Han elsker at skabe med hænderne – især våben og konstruktioner bygget af pap, træ eller hvad der nu er ved hånden. Minecraft på tablet og Switch fylder også meget, og han nyder boldspil, fysisk leg, svømning og vandaktiviteter. Derudover trives han i naturen, især omkring bål og fiskeri.

Din opgave er at støtte ham i sociale sammenhænge og skabe en rolig og overskuelig struktur omkring de ting, I laver sammen. Det kræver, at du både kan give tydelig guidning og samtidig være fleksibel i forhold til hans dagsform. I samværet med ham skal du være en tryg voksen, som kan balancere mellem struktur og følgeskab, og som har blik for, hvornår han har brug for at føre an – og hvornår han har brug for dig.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med børn – og gerne kendskab til ADHD og autisme.
  • Er tålmodig, tydelig og kan skabe tryghed gennem ro og nærvær.
  • Har humor og overskud til at gå med i drengens verden – uanset om det handler om skibstyper, Minecraft-byggerier eller hjemmebyggede sværd.
  • Kan sætte og fastholde rammer med omsorg og respekt.
  • Har kørekort og adgang til bil, da hjemmet ikke ligger tæt på offentlig transport.

Arbejdstid

12 timer om måneden, fordelt på eftermiddage, aftener eller weekender. Du planlægger sammen med familien, så det passer ind i alles hverdag.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok