Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn og unge – og lyst til at gøre en forskel for en dreng, der har brug for støtte og motivation i dagtimerne? Om opgaven Vi søger en medarbejder til en stilling på 35 timer om ugen hos en 11-årig dreng, som er åben, nysgerrig og hurtigt får en plads i folks hjerter. Han holder af gaming – særligt Roblox og Fortnite – og er glad for dyr og svømning. Drengen har autisme og han trives med struktur og forudsigelighed. Drengen går i et særligt skoletilbud 10 timer om ugen, men har skolevægring og har derfor brug for støtte til at komme afsted og finde motivation i hverdagen. Din opgave bliver at møde ham i hjemmet om morgenen, skabe ro og struktur og støtte ham i at komme i skole. I cykler sammen hen til skolen, og mens han deltager i forskellige samtaler, venter du i et nærliggende lokale. Når skoledelen er færdig, laver I aktiviteter sammen – det kan være museumsture, svømmehal, cykelture, gaming-café eller roligere samvær hjemme. Han er også tilknyttet et klubtilbud, som du følger ham i. Det kræver tålmodighed og en motiverende tilgang, da han kan have svært ved at skifte fra hjemmeaktiviteter til nye planer. Bemærk, at der er kat og kanin i hjemmet. Om dig Du har erfaring med at arbejde med børn eller unge, og måske har du også kendskab til autisme. Du er tålmodig, og så er du god til at være tydelig, så du kan guide drengen og hjælpe med at skabe forudsigelighed og struktur. Det et en stor fordel, hvis du deler nogle af drengens interesser, og at du kan lide at være aktiv. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i stillingen for længere tid af hensyn til relationsarbejdet med drengen. Arbejdstid Stillingen er på 35 timer om ugen. Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 09.00–16.00.
På sigt vil mødetiden kunne rykkes tidligere, i takt med at drengen kommer mere i skole. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|