Jobbeskrivelse
Hej mulige hjælper,
Mit navn er Anders Lehmann. Jeg søger en praktisk anlagt handicaphjælper med lyst til at blive klog på min respirator (Trilogy1), hjælpe med personlig pleje, passe på mit helbred, skrue på min sejlbåd og tage en sejltur på Øresund i ny og næ (måske også lidt længere ture sammen med de meget sejlrutinerede hjælpere)
Jeg kan tilbyde 10 faste 12 timers dagvagter pr./md (30t/uge) - måske du kan være interesseret i et job som respiratorhjælper hos mig?
Du overtager stillingen efter fælles aftale – gerne inden længe, men når det passer med din kalender
- Vagterne Stillingens vagter er fordelt således:
Mandag alle uger – alle dage fra kl. 08-20 Onsdag, torsdag og fredag i lige uger – alle dage fra kl. 08-20
Opstart Du får 5-6 lønnede oplæringsvagter fra kl. 08.00-20.00 sammen med en øvet hjælper. Hjælpererfaring er ingen forudsætning - men altid et plus.
Stillingen hos mig kræver desuden, at du efter oplæringen og inden overtagelse af stillingen kommer på respiratorkursus - lønnet 1 dags kursus. Jeg vil også bede dig om en fuldmagt, til at indhente din straffeattest.
- Hjælperprofil Kvinde/mand, ikke-ryger med kørekort, bosiddende i Storkøbenhavn. Du har et rigtig godt helbred, ser muligheder i det meste, er opmærksom, praktisk anlagt, har mod på at udføre personlig pleje, svinge en støvsuger, sætte en skrue i og ikke bleg for at køre kassebil. Lyst til tur hygge og træffe min kæreste må du også gerne være frisk på.
Kan du også lide at sejle, hjælpe med bådklargøring og har du måske duelighedsbevis, er det en fordel. Jeg har nemlig en sejlbåd vi skal håndtere og vedligeholde sammen. Det lyder måske vanskeligt, men fungerer fint. Kig evt. gerne ind på Facebook siden "Wavester" eller hjemmesiden Wavester.dk og se hvad jeg kører og laver.
- Lidt om stillingen Stillingen har tidligere været besat af bla. en ex. post medarbejder, en arkitekt, en ex. bådebygger og en musiker, som alle har valgt at gå lidt ned i tid, få mere frisk luft og leve med en lidt mindre løn.
På en del vagter - særligt efterår/vinter - har du god tid til at beskæftige dig selv med f.eks. lektier, hobbyer o.lign. Forår og sommer foretrækker jeg at være ude, og når det er muligt, tager vi ud at sejle i min sejlbåd – håber du ikke så let bliver søsyg?
En planlagt ansættelse under 1 år er ikke interessant for mig - så tænk rigtig godt over dine planer og om et hjælper job er noget for dig.
- Lidt om mig Jeg er 56 år, lammet fra halsen og nedefter efter en ulykke i 1999. Jeg sidder i elektrisk kørestol og bruger respirator/pacer. Min hjælperordning kører i 24 timer fordelt på 12 timers vagter og cirka 10 gode hjælpere. Jeg/du har hjemmepleje assistance hver morgen til bad og øvrig personlig pleje.
Min lejlighed ligger i stuen, har hjælperværelse, loftlift og en dejlig stor terrasse. Jeg bor på Engvej mellem Øresundsvej og Italiensvej bagved Amager strandpark.
Interesser: Sejle i min sejlbåd. Ombygge sejlbåd til handicapsejlads (gerne med din hjælp). Konstruere hjælpemidler til handicappede. Trille ture langs stranden og slikke sol i havnen. Tage min kasse bil og besøge venner/familie.
Lyder dette som noget for dig, vil jeg blive glad for at modtage en mail eller et ring – anders.lehmann@mail.tele.dk / Mobil: +4524631577
Kom og nyd sommeren sammen med mig!
De bedste hilsner
Anders Lehmann
|