Jobbeskrivelse
Er du en frisk og udadvendt person med et smil på læben? Vil du hjælpe en 64-årig dame med at komme til sin ugentlige ridefysioterapi?
Om opgaven Vi søger en hjælper til en 64-årig kvinde i Nyborg. Hun sidder i en manuel kørestol, som du skal skubbe. Kvinden er ikke-verbalt kommunikerende og kan nogen gange fægte med armene, men er ellers meget sød og har let til grin. Hun bor på et plejecenter, som hjælper med alle aftaler, men har brug for støtte til at komme til ridefys i Ringe hver fredag fra kl. 11.00 til 14.00. I vil blive kørt frem og tilbage af flextransport. Dit vigtigste bidrag vil være at sikre, at hun kommer ud og får bevæget sig, samt at skabe en tryg og behagelig oplevelse under turen. Om dig Du er en ufaglært hjælper, der fysisk kan skubbe en kørestol. Det er vigtigt, at du har gode relationskompetencer og kan skabe en varm og positiv atmosfære. Arbejdstid Stillingen er fast med 3 timer hver fredag fra kl. 11.00 til 14.00.
Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|