Stilling: Ledsager Oprettet: 19-06-2025
Job start: Primo August Annoncenr: 161512
JobId: 176532
 
Arbejdssted: 3150 Hellebæk Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til borger i Hellebæk

Jobbeskrivelse

Ekstra ledsager søges til kvinde på 32 år i Hellebæk. Start sidst i august

Hun er lam i venstre side og bliver hurtigt udtrættet. Hun har derfor brug for at kunne trække sig og hvile sig lidt under en længere tur. Hun er velformuleret og kan selv fortælle, hvad hun vil. Hun går selv, men kan være udfordret, hvis det er glat eller op af mange trapper(vælg gerne rulletrappe, hvis muligt). Ledsager skal evt. give støttende arm. Hun har epilepsi og har været anfalds fri i et år. Yderligere information gives.

Hun bor i egen bolig og kan mange ting selv. Hun har mange forskellige interesser fx musik og teater.

Hun vil gerne ledsages til sjove og hyggelige aktiviteter udenfor hjemmet. Hun vil fx gerne ledsages til; koncerter - musicals - tage på café - ud at spise - gå en tur i det gode vejr og hvad I ellers finder på af hyggelige ting. 

Ledsagelsen vil primært være i weekenden. Engang imellem kan det også være en hverdag - fx fredag formiddag. Ledsagelsens varighed er ca. 2-6 timer, alt efter hvad I skal.

Borgers mor er med til første møde.
Aftaler laves med borger selv.

I kommer rundt med offentlig transport.

Da borger har epilepsi, bedes du gennemgå vores epilepsi-kurser. Det er tre korte e-learningsmoduler, som kan gennemføres via din hjælperprofil. Det er en forudsætning for denne stilling, at du gennemgår epilepsikurset. Gå til kurset: Mit DUOS

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 

Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 

Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 

Hverdage: Ca. 165 kr. 

Lørdag: Ca. 175 kr. 

Søndag: Ca. 185 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok