Stilling: Hjælper Oprettet: 20-06-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 161536
JobId: 176554
 
Arbejdssted: 2765 Smørum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab ro og mulighed for små succeser for en dreng i Smørum

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med børn, der har brug for forudsigelighed, tålmodighed og støtte til at finde ro? Så er du måske den vi søger til en meningsfuld opgave i Smørum.

Om opgaven
Du vil tilbringe tid sammen med en 7-årig dreng, der har en ADHD-diagnose og som har brug for forudsigelige rammer. Struktur, genkendelighed og god forberedelse er vigtige redskaber – da han har svært ved at indgå i aftaler og aktiviteter. Drengen gør sig umage for at fremstå som om alting er i orden, men har brug for dig, der kan se bag det og justere støtten, så han ikke overbelastes.

Han er glad for naturfilm, sten, spil og udendørsaktiviteter – og han drømmer om at lære at fiske. Du støtter ham i at deltage i aktiviteter, der passer til hans dagsform og interesser. Det kan være hjemme, i haven, i familiens pool eller på små ture. Svømmehallen kan også komme på tale, og i den forbindelse vil du skulle hjælpe med bad og omklædning. Du møder drengen med et blik for det, han kan, og skaber rammer, hvor han får mulighed for at opleve små succeser. 

Vær opmærksom på, at der er en hund i hjemmet. 

Om dig
Du har forståelse for børn, der  viser tegn på behov for struktur og forudsigelighed – fx i relation til en mulig autismeprofil. Du er god til at skabe trygge rammer og har blik for små signaler og behov, også når de ikke bliver sagt højt. Du er tålmodig, rolig og tydelig i din tilgang.

Du kan være pædagog eller ufaglært med relevant erfaring.

Det er en fordel, hvis du har kørekort. Familien kan stille bil til rådighed.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om måneden.
Timerne placeres som udgangspunkt:
– Tirsdag eller torsdag kl. 16.00–19.00

Der kan efter behov rykkes timer til weekendvagter, hvilket aftales løbende med dig. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig  på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok