Stilling: Hjælper Oprettet: 23-06-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 161586
 
Arbejdssted: 8832 Skals Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til ung mand på 27 år, med multiple handicap

Jobbeskrivelse

Deltid. Gennemsnitlig arbejdstid 25-30 t./uge. Mulighed for yderligere timer bl.a. ved sygdom og ferie v. øvrige hjælpere.

Jeg er en glad ung mand, har humor, interesserer mig for bl.a. dyr, natur, historie, nyder at gå lange ture samt meget andet. Jeg kommunikerer gennem mimik og PODD (kommunikations-bog). 
Mit handicap betyder, at jeg er kørestolsbruger og har brug for hjælp til alt.
Jeg bor hos mine forældre i Skals, hvor jeg har min egen afdeling.

Stillingen er på deltid, og arbejdstiden vil fortrinsvist foregå i dagtimerne hverdage og weekender. På sigt mulighed for aftenvagter og enkelte nattevagter.

Arbejdet vil mest foregå hjemme. Det er vigtigt, at du er pålidelig og fleksibel, da jeg er meget afhængig af mine hjælpere. Der vil være nødvendig oplæring i de forskellige opgaver, herunder kommunikation.
 

Dit arbejde vil bl.a. bestå af:

Jeg har et stort plejebehov, hvorfor du både skal kunne fungere som mine arme og ben, men også bistå mig med flg.: 

  • At hjælpe med at spise, personlig pleje, etc.
  • At hjælpe med alt det praktiske (tøj m.v.)
  • At foretage daglige udspændende øvelser
  • At hjælpe mig med at kommunikere og være social

 Det er som udgangspunkt nødvendigt, at du:

Ønsker at beskæftige dig med en ung mand som mig med multiple/fysisk handicap

  • Evner at samarbejde, er stabil og ansvarsbevidst
  • Har gåpåmod, et godt humør og humoristisk sans
  • Har kørekort

 Derudover forventes det, at du:

  • Har situationsfornemmelse
  • Er diskret og loyal
  • Er åben og ærlig
  • Er tålmodig

 Yderligere oplysninger:

  • Du kommer til at arbejde i et røgfrit miljø - det gælder både ude og inde.
  • Jeg har hund og kat som er særdeles sociale.
  • Du vil blive ansat under DUOS og deres overenskomst.
  • Der vil blive indhentet en straffeattest inden ansættelsen.

Ansøgninger/samtaler behandles løbende.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at skrive til mig og min mor vil vende tilbage.
Skriftlig motiveret ansøgning sendes til pebit@fibermail.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok