Jobbeskrivelse
Brænder du for nærvær, musik og små eventyr i hverdagen? Har du erfaring med børn med særlige behov og lyst til at gøre en forskel? Om opgaven Vi søger en stabil og engageret støtteperson til en 13-årig dreng med infantil autisme og lettere udviklingshæmning. Han er en glad og kærlig dreng, der elsker musik, nærhed og små ture i nærområdet. Han kommunikerer nonverbalt med piktogrammer, kropssprog og enkelte skriftlige tegn – og viser sin glæde gennem smil, kram og ønsket om at sidde tæt. Din opgave er at tilbringe hyggelige og meningsfulde timer med ham én gang om ugen – enten torsdag eftermiddag eller lørdag, alt efter hvad der passer dig bedst. Det kan være aktiviteter som svømmetur, biograf, en køretur i bilen, gyngetur eller bare en rolig gåtur i nærområdet. Han elsker også at male og lege med instrumenter. Du skal være til stede, aflæse hans signaler og skabe et trygt rum med fokus på samspil og ro. Der er personlig pleje i opgaven, da han skal huskes på at komme på toilettet. Om dig Du er uddannet pædagog eller har solid erfaring med børn med autisme eller udviklingsforstyrrelser. Du har tålmodighed, empati og evnen til at skabe en tryg og genkendelig kontakt. Kendskab til nonverbal kommunikation er en fordel – men vigtigst er, at du har lyst til at engagere dig og være nærværende. Det er et plus, hvis du har kørekort og bil, men det er ikke et krav. Arbejdstid: Hver anden torsdag kl. 16 - 19 Hver anden lørdag kl. 10 - 13 Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|